Forside
Nyheder
Stubfræsning
Maskinen
Galleri
Priser
Betingelser
Kontakt
Maskinen

Thy stubfræsning råder over 1 specialmaskine bygget i USA. Det er en Bandit 2100 SP med tvillinghjul på den trækkende aksel og smal bagende. Dette betyder at maskinen fordeler sine 650 kg egenvægt perfekt på de 115 cm maskinebredde maskinen har, når den er monteret med tvillinghjul. Dvs. at ingen hjul kører i samme spor, hvilket er meget skånsomt for underlaget (Se dette billede). Hvis tvillinghjulene afmonteres, er maskinen kun 85cm bred og kan således gå gennem en havelåge på kun 90cm. Dette tager kun få sekunder.

De fleste foretrækker dog at tvillinghjulene er monteret for at skåne underlaget, men de øger også maskinens stabilitet under fræsearbejdet.

Selve skæreværktøjet består af et 2,5 cm tykt stålhjul med en diameter på 52cm. På dette hjul er der monteret 20 holdere med 1 special-legeret og hærdet tand på hver holder. Skæreværktøjet er meget robust, hvilket også kræves, da der kan forekomme ekstreme belastninger fra skjulte sten ved stubben.

Skæreværktøjet, plus fremdrift og øvrige hydrauliske funktioner drives af den største motorvariant til denne model, nemlig en Briggs and stratton Vanguard 35HK V2 luftkølet benzinmotor. Stubfræsning er meget effektkrævende. Især løvtræs stubbe som elm, bøg og eg. Kraften fra motoren skal derfor overføres via en stærk transmission, hvilket består af 3 kraftige kileremme på denne model.